|
Salmer
Marianne Harboe fortæller om de første salmers tilblivelse:
”Skærtorsdag 2005 skrev jeg den første salme.
Samme dag satte min mand musik til.
Dagen efter skrev jeg den anden.
Samme dag satte han musik til. Foråret gik. Da det
blev sensommer lå 30 tekster og kompositioner foran os.
Vi kunne se tilbage på et intenst forløb.
Et samarbejde i stille lydhørhed,
åbenhed – undren. Musikken fik teksterne til at folde
sig ud.
Musikken sagde det, jeg gerne ville sige – som er
usigeligt.
Ordene blev salmer.
Jeg var som en sovende sten, der vågnede. –
Endelig sprang kilden.
”Salmer I Sorg Og Glæde” kom til os.
Vi giver dem videre til Jer
- i
taknemlighed.”
|
|

|
|
|
|
Foto:
Maj-Britt |
|
Efterår 2010:
Processen og samarbejdet I forbindelse med de nye salmer har været
den samme. Denne gang har vi udvalgt 24 salmer som, trods
stor indbyrdes forskellighed såvel I form som I indhold,
ligger I forlængelse af “Salmer i Sorg og Glæde”.
Det barske og fortvivlede står side om side med den
boblende glæde - og
den vemodige humor, ja den er der også blevet plads til.
”Og se, jeg er med jer alle dage”. Sådan taler Jesus til os.
Han er med os, både når Tunge byrder skal bæres, og når
glæden løfter os.
Salmerne er bøn, men først med musikken bliver bøn til salme. I
bønnen kommer du tillidsfuldt med det, der er i dit liv:
Sårbarhed, tvivl, taknemlighed, vrede, afmagt, tro. Bøn
er at være tilstede i et stille rum med Gud. Øjeblikke,
der kan brede sig som klangbund under dagenes mørke og
lyse toner. Bøn væver sammenhæng i dit liv.
Salmerne er skrevet i håbet om, at vi bliver levende i Kristus, og
at Kristus bliver levende i os.
Salmerne
er udgivet som node- og teksthæfte og
som dobbelt CD. (Harboe-Dal musik - info@harboedal.dk)
Evangelium
Jeg sidder
ganske stille, og hvisker jublen frem.
Så underfuld dens skønhed, skjult i mit hjertes hjem.
Som kirkeklokkers sang, som rene, klare glaskrystaller.
Dens klangbund, Kristi liv og død, er tonerne der kalder.
Jeg
rejser mig så lydløst. Den glæde er i alt.
For den er helt min egen. Den er mit liv, mit salt.
Når lykken vogtes angst, forvandles den til fængslets
celle.
Jeg ville eje den, det blev min egoismes fælde.
Jeg
holdt den fast og knuget. Jeg delte ikke ud.
Og trodsed' dig, din tillid, din kærlighed, dit bud.
Spred Evangeliets ord. Med fuglene i lyse vinde.
Så glædens frø på hver en mark, den søgende kan
finde.
Jeg
skammer mig, fortryder, jeg tog den for mig selv.
Vel vidende den flyder som evig kildevæld.
Min trøst, mit håb, min tro, den gave kun din nåde
giver:
Du elsker mig for den jeg var, for den jeg er, og bliver.
Lyt
til salmen klik her
Gemmeleg
En
ensom leg at lege skjul,
hvis aldrig jeg bli’r fundet.
Fra livet selv og fra min Gud
jeg skjulte mig,- forsvundet.
Jeg søgte synd og fandt
livsløgnens gemmesteder
hvor ligegyldigt tidsfordriv
afløste matte glæder.
En
ensom leg at lege skjul.
Gud lod mig bare lege,
og vented’ i tålmodighed,
mens jeg gik egne veje.
Du var der dag og nat
usynlig ved min side.
Jeg så dig ikke. Du så alt
men lod mig intet vide.
Og
år de lagde sig til år,
får legen aldrig ende,
for det er blodigt alvor nu,
og hvor er livet henne?
Jeg standser rådvild op
forsøger stumt at bede.
Er der en gud, så find mig nu.
Du ser at jeg er rede.
Jeg
be’r i hjertets ventesal
fortabt som nogensinde,
at du, som kender al min kval,
ved, hvor jeg er at finde.
Du elsker dine børn.
Du er der, når vi falder.
Du bærer os i lyset ud,
når vi fra mørket kalder.
Lyt til
salmen klik her
Og
se jeg er med jer alle dage
Kom,
når vi tvivler. Vi be’r dig!
Fanget i rådvilde tankespind.
Hjemløs vor tro i vort flakkende sind.
Vor dåb har vi glemt, og det du sagde:
”Og se, jeg er med jer alle dage.”
Kom, når vi falder. Vi be’r dig!
Løft os fra sortsyn og angstens dynd.
Blændet vort håb når vi færdes i synd.
Vor dåb har vi glemt, og det du sagde:
”Og se, jeg er med jer alle dage.”
Kom,
når vi sørger. Vi be’r dig!
Fjern os fra modløsheds dæmoni.
Du har de ord, der kan sætte os fri.
Vor dåb har vi glemt, og det du sagde:
”Og se, jeg er med jer alle dage”.
Kom,
når vi angrer. Vi ber dig!
Giv os dit nadverbords blod og brød.
Skænk os dit liv, hvor selv døden er død.
Vor dåb kommer nær, og det du sagde:
”Og se, jeg er med jer alle dage”.
Kom med din glæde. Vi ser dig.
Ræk os din frelserhånds kærlighed.
Nådig er du og velsignet din fred.
Som genfødt vor tro ved det du sagde:
”Og se, jeg er med jer alle dage.”
Lyt til salmen klik her
|